Fra Ash Fork, AZ., til Holbrook, AZ
24. august 1997
Afgang: Ved 9 tiden. Ankomst 2.30 pm.  -  153 miles

Vi prøver stadig at følge Route 66. Det er lidt svært. Men vi får da set lidt af hvert, som vi ellers ikke ville have oplevet. F.eks. var hovedgaden i Willams lavet om til et bil-show for gamle biler (til salg). Vi satte bilen, fik en milkshake og en kop kaffe uden foran Harley Davidson bike shop og hyggede os med at se på folk og biler. Og, ikke mindst, fik en snak med forretningsinde- haveren, der fortalte os, hvor farligt det var at købe en Harley Davidson, hvis man ikke havde forstand på det, og hvor dyrt det er at køre på en sådan, hvis man ikke er mekaniker. Vi købte lige et par Harley Davidson bandanas til Malene og Karsten. Til trøst.

Og så en rar lille køretur til Holbrook – den farligste by i det dengang så vilde vesten. Holbrock lå for 100 år siden i et knudepunkt, hvor de nord-sydgående og de øst-vestlige veje mødtes. det blev så til en meget vigtig by, men også en by, hvor mange lovløse kunne boltre sig. I dag er den noget mere fredsommelig, for ikke at sige kedelig.

Vi blev tildelt årets – nej årenes -  campingplads. Efter så lang tid: En grøn, saftig græsplæne! Og den er vores egen! Og vi må slå teltet op på den!! Indhegnet af skyggefulde træer og buske. Selvfølgelig bord og bænk, plus grill og gæstebænk.  Vi deler et lille skur (det er altså nyt og dejligt) med vore naboer. Her har vi hver en vask og bord og bænke, hvis det skulle blive regnvejr. Hvilken luksus.

Og hvor vi forstår at sætte pris på det. Vi smed skoene og vadede rundt i græsset med veltilfredse lyde. Sådan lød det også fra vor nabo. Det var bare på tysk. De øvrige campister skuler lidt til os ovre fra stenørkenen, hvor deres campere står.  Faktisk har vi været her før sammen med Malene og Morten. Der er sket meget siden da. Dengang boede vi også ude mellem stenene med et lille halvtag til at tage solens stråler.